Senest opdateret: 03. august 2010 17:43
|
Senest opdateret: 03. august 2010 17:43 |
|
| Turen går til Dziwnowek i Polen!
Hvordan det udtales, ja det var en øvelse helt for sig selv, som vi fik mange muligheder på for at lære under vores ophold de næste 14 dage. Nu sidder jeg her og har 1000 tanker og situationer omkring et kuropholdet på Jantar. Hvor skal jeg begynde og slutte på en meget god tur.
Det startede i grunden sidste år. Jeg har en hjælper som tidligere har været med på en tur til Polen på et rekreationsophold på et kursted ved navn Jantar i byen Dziwnowek som har strand lige ned til Østersøen. Ved klare dag skulle man kunne se Bornholm, siges der.
Efter rimelig præs fra hjælperen, får jeg så taget mig sammen til at kontakte ALS gruppen Vestjylland via deres hjemmeside. Så begyndte drømmen pludselig at tage form. Her så jeg hvad Jantar sanatoriet kunne byde på under et ophold. Men der kom også spørgsmålet om jeg kunne deltage når jeg ikke er ALS patient, men spastiker med en del led problemer og konstante smerter, og fast kørestolsbruger i ca. 6 år.
Der laves en aftale om at jeg deltager på den næste tur til Polen i dagene 04 til 18 september i år. Så kom det næste spørgsmål: hvordan får jeg råd til en sådan tur, da jeg jo skulle have hjælpere med? Jeg søger en del fonde til et kurophold til mine omkostninger, og kommunen til dækning af hjælpernes omkostninger da jeg har § 77 hjælper. Her er det så det utrolige sker. Jeg får midler fra et par fonde, og kommunen dækker opholds udgifter for mine hjælpere. Så er vejen fri til Polen.
Jeg starter turen lørdag for at køre gennem østtyskland som jeg ikke har set før. Vi kører ned gennem Tyskland til Lübeck og via vej nr.104 ind gennem det tidligere østtyskland via Scwerin, Neubrandenburg til Stettin (Szczecin) på polsk, hvor vi efter en lang dag med mange gode indtryk overnatter på et hotel. Efter en god nats søvn og en god morgenmad, ja så går turen videre ind i Polen og op til Dziwnowek ved Østersøen og sanatoriet Jantar. På turen opdagede vi flere ting, ting som vi her bare tager for givet. Her vil jeg nævne kvaliteten på de danske veje. Nok er der enkelte huller vi brokker os over, men det er intet, at sammenligne med de huller og spor der er på de østtyske og polske veje. Det var så grelt at hvis vi var på en ”god” vej, ja så kunne vi køre hele 70 km pr. time hvis vi var meget heldige, så her et hurrraa for de danske veje. Vi ankommer til Dziwnowek hen på eftermiddagen hvor vi så bliver indkvarteret på nogle værelser. Mandag morgen starter med at vi alle skal ind til lægen for at få klarlagt vore forskellige ømme punkter og skavanker. Intet bliver overladt til tilfældigheder, alle fik tildelt forskellige aktiviteter vi skulle følge de næste 14 dage. Var vi de eneste på Jantar,
nej langt fra, der var også ca. 300 polakker.
Jeg vil her beskrive hvilke øvelser/aktiviteter jeg fik. Det var planlagt således at jeg/vi hver dag havde 2-3 aktiviteter, som skiftede hver anden dag, således at man ikke havde det samme hver dag.
Tirsdagen starter med genoptræning fra kl. 10,oo til 11.00, herefter gik turen videre til varmepakninger fra 11.10 til 11.30. Herfra gik turen til nogle magnetbehandlinger i ca. 20 min.. Så var dagen (e) til fri dispositioner for os, og det vil nok blive en roman, hvis jeg skulle referere fra vores turer ud i det polske land, og de oplevelser vi alle havde sammen, så det må gemmes til en senere stund.
Næste dag startede igen med genoptræning ved mine 2 søde piger, skakken går, livligt på polsk, så det er begrænset hvad jeg kan formidle videre herfra. Var dog så heldig at den ene kunne noget tysk og den sidste kunne lidt engelsk. Det vil nok føre for vidt her at komme med et referat, så det beholder jeg for mig selv. Efter genoptræningen mødte jeg Tommy ude på gangen, han fik noget som hed akupressur, se det så spændende ud, ikke mindst fordi han skar ansigter som jeg vil undlade at beskrive her. Men nysgerrigheden var vagt. Opgaven gik i al sin enkelhed ud på at trykke på de steder hvor muskelhæftningerne var. Og om noget kan være ømt, så er det muskelhæftningerne, bare spørg Tommy.
Tommy oplyste at øvelsen bare var god, men nok at det ikke var noget, andre kunne komme i betragtning til. Det var ét af hans goder/fordele. Men, men, efter flere forsøg, ja så lykkedes det at få lov til at jeg blev ”indstillet” til at modtage en behandling. Og her skal jeg sige, at det var helt naturligt at Tommy skar ansigter, for jeg skal lige hilse og sige at hun vidste hvor hun skulle trykke, og det ikke så lidt på én gang. Det dejlige væsen spurgte gentagende gange om jeg havde det godt, og at jeg skulle ”huske” at puste ud og ind, ellers fik jeg en underlig blå farve i hovedet. Hele øvelsen varede kun få minutter, men jeg skal lige sige, hun har efterladt sig mærker efter behandlingen. Disse kunne ses helt op til en time efter behandlingen. Så her er helt klart et eksempel på at kvinden IKKE hører ind under det svage køn. Mine spændinger og problemer i nakken ja de forsvandt som dug for solen., så virkningen var simpelthen bare SUPER. Efterfølgende prøvede jeg selvfølgelig på at få mere af denne effektive behandling, og tro det eller ej, det lykkedes, så jeg de sidste 8 dage fik én behandling hver dag, og lykkelig var/er jeg, fordi i den skrivende stund er mine nakke problemer endnu ikke vendt tilbage, men det er jo også langt hjem fra Polen??. Tilbage til mine behandlinger, efter denne første behandling i akupressur, så gik det videre til massage. Op på briksen og så blev der taget fat i de næste 15 min. Behandlingen gav en dejlig varme på ryggen. Det var så dagens behandlinger. Så var det fritiden der var i højsæde. Dagen derpå prøvede jeg at få det lavet således at jeg fik en kraftig massage. Det tog lidt tid så var dette også lykkedes og jeg var i den 7 himmel. De dage hvor jeg ikke fik massage, ja da tegnede jeg mig for et stort og meget effektivt spabad, se så kunne jeg nærmest hældes på flaske, og lykkelig var jeg. Hvad kunne man ønske sig mere, ingen spændinger, ingen smerter, er bare helt oven på. SKØNT.
Konklusion: Efter at have brugt 14 dage på sanatoriet Jantar, med en del oplevelser sammen med de øvrige deltagere, 15 personer, ja så har jeg kun én ting at jeg kan skrive. Jeg stiller gerne op til næste tur til Jantar, og må nok sige at: bare det var i næste år. Jeg kan kun anbefale at andre prøver at tage springet til at gøre noget så godt for sig selv, på en måde som det blev afviklet på Jantar.
Til slut er det kun tilbage at sige mange tak for en uforglemmelig tur til mine øvrige medrejsende, såvel brugere som hjælpere og ikke mindst til Tommy og vores utrolige guide Wieslawa på turen, som har været en meget stor hjælp og støtte på denne tur. TAK alle sammen, håber vi ses på Jantar igen en gang. En ting er helt sikker, jeg kommer igen.
|
Send e-mail til
agv@mail.dk med spørgsmål
eller kommentarer om dette Websted.
|
