Startside Op Nyhedsbrev Feedback Gæstebog ALS I DANMARK

Toiletter   
      ALS FORUM NYHEDSBREV             

 

Senest opdateret:  03. august 2010 17:43

Startside
Op


Badekar
Et højdeindstilleligt badekar bruges, når ældre og personer med nedsat funktionsevne har brug for hjælp til bad. Ind- og udstigning af karret samt løft til karret med hjælpemidler bliver lettere. Badekarret er hvidt stålemaljeret og højden indstilles trinløst fra 65-95cm ved hjælp af en håndbetjening i spiralledning.


HERUNDER ER 4 EKSEMPLER PÅ TOILETTER ,  DEREFTER EN GOD IDE FRA LARS KROGH


Top WC Matic

Halvautomatisk

Top WC Matic består af tre dele: toiletsæde, varmluftstørring og betjeningspanel. Betjeningspanel består af et håndtag som styrer vandtilførslen og et blandingsbatteri, samt en strømafbryder til varmluftstørreren. Den er enkel at anvende. Top WC Matic findes også med automatisk betjeningspanel

                                         

1. Betjeningspanel
a. Kontrol af vandtilførsel
b. Blandingsbatteri
c. Strømafbryder til varmluftstørring

2. Varmluftstørrer
Mål:
Bredde: 23 cm
Højde: 35 cm
Dybde: 15 cm


Top WC Matic

Automatisk

Top WC Matic består af tre dele: Toiletsæde, varmluftstørring og betjeningspanel. Det automatiske betjeningspanel består af en kontrolenhed som placeres efter ønske på væggen og en touchkontakt som placeres hvor det passer bedst for brugeren. Kontrolenheden som programmeres efter ønske fra brugeren, styrer vandtemperaturen samt den tid og styrke som vandet skal skylle rent med og varmluften skal tørre med. Et tryk på touchkontakten, med hånd, arm, knæ, fod, ryg eller hoved, starter først vandet og derefter varmluftstørreren. Vandet løber stille ud indtil det har fået den rigtige temperatur. En almindelig indstilling er max 37º vandet bruser i 45 sekunder og luften tørrer i 4 minutter.

                                     

Touchkontakten reagerer selv ved et let tryk. Den kan placeres der hvor det passer brugeren bedst. (opsætningsmuligheder se halvautomatisk)


Svan Bidette er en kombination af en toiletforhøjer og et bidét, som kan monteres på et almindeligt toilet.
Betjeningsgrebet kan monteres i begge sider. Brugeren kan regulere retning og vandmængde fra brusehovedet. Luftstrømmen har indbygget termostat og kan ligeledes reguleres retningsmæssigt. Svan Bidette er fremstillet i ergonomisk og æstetisk design.

                                                                                                                                             


Multiclin

                                                             

Multiclin er en bidét-indsats til montering direkte på almindelige toiletstole, der forvandles til toilet med tempereret skyllebidét og varmlufttørring. Alle funktioner betjenes med een hånd via et let forståeligt panel.

til top


Ny kombineret bade- og toiletforhøjer sparer forflytninger , af Lars Krogh


Jeg har i flere år haft en udmærket toiletforhøjer, der stod permanent over toilettet. Den model jeg havde, kan ved hjælp af el-motor hæve og sænke hele toiletbrættet lodret. Dette gør det let, hvis man skal have hjælp til at blive tørret. Kan man stadig støtte på sine ben, er det en kæmpe hjælp, når man skal i og af tøjet. Forflytning til kørestol er nem med hjælp af en drejeskive.

Tidligere skulle jeg fra sengen over i kørestol, fra kørestol til toiletforhøjer for at "afrime", fra toiletforhøjer til kørestol, fra kørestol til badebænk, fra badebænk til kørestol, fra kørestol til toiletforhøjer hvor jeg blev påklædt, fra toiletforhøjer til kørestol. I alt 7 forflytninger, der kostede en masse tid og kræfter. Det var lige før, jeg var klar til en "middagslur" efter den omgang.

Samme firma har nu udviklet en kombineret bade- og toiletforhøjer, hvor funktionen er den samme, blot er der monteret 4 store hjul med bremse samt vandtæt motor og batteri.

Nu henter hjemmeplejen den kombinerede bade- og toiletforhøjer, der står parkeret over toilettet, ind til sengen, og jeg forflyttes direkte til denne. Toiletforhøjeren bliver kørt ind over toilettet, så jeg kan "afrime". Derefter køres stolen ind i brusekabinen, her udnytter vi også forhøjeren, da jeg stadig kan stå op, hvilket er praktisk når "afrimeren" skal vaskes. Efter badet køres toiletforhøjeren igen ind over toilettet, hvor vi har fået fremstillet to "gafler" der er monteret på væggen bag toilettet. "Gaflerne" styrer stolen præcis på plads og stopper den nøjagtigt, så det ikke går ud over cisternen. Det er også vigtigt, at stolen står fast, når jeg står og læner mig op ad den, mens jeg bliver tørret forneden samt ved af og påklædning. Nummer 2 forflytning er først nu fra toiletforhøjer til kørestol. Hver morgen sparer jeg altså 5 forflytninger, derudover også en masse tid og kræfter.

Da tingene foregik med den permanente toiletforhøjer, havde enkelte afløsere i hjemmeplejen problemer med at tage ansvaret med de mange forflytninger, så den mulighed hjemmeplejen stillede mig i udsigt, var at jeg fremover skulle liftes ved alle forflytninger. Jeg kontaktede derfor firmaet og spurgte om ikke min daværende toiletforhøjer kunne bygges om, så den også kunne bruges som mobil badeforhøjer. Firmaet var allerede i gang med at videreudvikle toiletforhøjeren, så den kunne opfylde de behov, jeg fortalte om. Der gik dog ca. et halvt år, inden den nyudviklede stol endelig var færdig.

Da hjemmeplejen blev opmærksom på hvor lidt tid og hvor få kræfter, der skulle anvendes i de nye rutiner, var kommunen villig til at købe den nye model i stedet for at bygge den gamle om, da de kunne anvende den hos en anden type patient. Hjulene gør det let at tage toiletforhøjeren med i bilen, så vi igen kan besøge familie og venner, der bor langt borte, uden at være nervøs for at få "maveproblemer". Det er adskillige år siden, jeg måtte opgive at anvende de offentlige handicaptoiletter. Det var en træls tanke, når jeg havde flere timers kørsel til det eneste og nærmeste toilet, jeg kunne bruge, nemlig mit eget.

Hvis man ellers har overskuddet og kræfterne, er muligheden for længere ture nu tilbage.

Toiletforhøjeren er med til at give mig både tryghed og frihed til fortsat at have et udadvendt og aktivt liv.

Såfremt der er spørgsmål er i velkommen til at sende en mail til mig på adressen larskrogh@wiinbad.com

Mange hilsner
Lars Krogh

 til top

 



Startside ] Op ]

Send e-mail til agv@mail.dk med spørgsmål eller kommentarer om dette Websted.
Copyright © 2004 ALS GRUPPEN VESTJYLLAND
Senest opdateret: 03. august 2010